Et lille skriv om mig
Et lille skriv om mig..
Jeg hedder Marie og er 45 år gammel og er hjertetransplanteret.
Jeg har fået et nyt hjerte af, for mig en ukendt donor, med samme højde, vægt, blod og vævstype som mig.
Det viste sig at jeg havde en genfejl, og at mit hjerte havde været på overarbejde alt for længe, var blevet for stort, derved hjertesvigt og også arytmi, som kan give hjertestop.
Jeg fik en icd indopereret på Aalborg Universitetshospital. Jeg har fået ny icd 2 gange, og de har reddet mig utallige gange, men efter 7 år med sygdom og stød var mit hjerte så dårligt, at jeg blev henvist til Skejby Universitetshospital i Aarhus, som så fik "bolden", og jeg fik mit nye hjerte.
Jeg har fået en ny chance for at leve et godt liv uden sygdom og få lov til at være mor til mine tre børn, og jeg er så utrolig taknemlig for mit nye hjerte.
Mine tanker går ofte til min donor og vedkommendes familie, der alle er anonyme, og som havde taget stilling til organdonation.
Uden dem var jeg ikke i live i dag.
Jeg passer rigtig godt på mig selv og håber på mange gode år med mit nye stærke hjerte, jeg er livsglad og taknemmelig, og vil så gerne give noget tilbage, og nu har jeg endelig fundet et sted, hvor jeg føler, jeg hører til
nemlig i Hjertecafeen i Aalborg.
Der er plads og forståelse, og vi lytter til hinanden og snakker om stort og småt.
Min søn sagde en dag til mig: Mor - du skal ikke blive hjemme for min skyld Tag ned i Hjertecafeen,. du er altid så glad, når du kommer hjem derfra.
Så nu har jeg meldt mig som frivillig i Hjertecafeen og SUS Aalborg.
KH
Marie Jensen