Historier fra Hjertecaféen

Mød Ruth

Min vej til et trygt fællesskab

Mit navn er Ruth. Jeg er 83 år og bor i en ældre bolig.

Jeg vil fortælle en lille historie om min hjertesygdom, og hvordan jeg har fået det bedre med den.

For ca. 5 år siden kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg kun kunne tale et kort øjeblik i telefonen, før jeg ikke havde mere luft. Det var frustrerende – for jeg kunne heller ikke lave hårdt arbejde. På det tidspunkt spillede jeg golf. Desværre besvimede jeg 3 gange på banen – og tredje gang blev situationen alvorlig. Lægerne fandt, at jeg havde så meget hjerteflimmer og forkert hjerterytme, at det kunne blive farligt for mig. Jeg fik derfor en pacemaker og x stød, hvorfor der efterhånden kom lidt styr på det. Men jeg endte op med at få en ablation grundet tabletter, jeg ikke kunne tåle. Det var en befrielse, for tabletterne gjorde, at jeg mistede mit hår, og fik kløen på hele kroppen – det var næsten det værste. Det indgreb gjorde, at jeg pludselig kunne være i solen, uden lange ærmer og hvide handsker. Det betød ikke, at min hjertesygdom forsvandt, men den blev nemmere at leve med, da jeg ikke havde de forfærdelige bivirkninger af medicinen.

Da vinteren 2025 nærmede sig, var jeg ved at gå i panik, for hvad skulle jeg få tiden til at gå med. Jeg læste en del, strikke kunne jeg ikke, og vejret var ikke altid til at gå tur i, hvilket jeg holder meget af. Jeg har i mange år været medlem af Hjerteforeningen, og derigennem fandt jeg ud af, hvor der er hjerteforeninger lokalt rundt omkring i landet. Jeg bor tæt på Aalborg, og det viste sig, at der var en hjerteforening, som i øvrigt rummede en Hjertecafé.

Jeg ringede til en meget sød dame, Aase og snakkede også med Tenna som fortalte lidt om hvad der foregik i Cafeen, og blandt andet, at der var gåtur hver mandag. Jeg blev henvist til Henning, næstformand i Aalborg Hjerteforening og Tovholder og manden bag Cafeen, som igen fortalte mig om alt der foregik i Cafeen, hvor der er åbent hver onsdag mellem kl.14.00 og 17.00, alle med en Hjertesygdom/lidelse samt deres pårørende er så meget velkommen. Jeg har aldrig fået så god en velkomst, som den dag jeg mødte op en onsdag eftermiddag, og jeg kendte ingen. Men der gik ikke ret lang tid før snakken var i gang, ikke om sygdom, selvfølgelig kommer man ind på de forskellige hjertesygdomme, der er, og som vi hver især har. Men man bliver tryg ved at tale med en person, som fejler lidt af det samme som en selv. Jeg er utrolig glad for at komme af sted til Cafeen hver eneste onsdag, det er så hyggeligt, man får kaffe og dejligt brød, og man bestemmer selv, hvornår man kommer og hvornår man går hjem indenfor kl.14.00 til 17.00.
Med dette skriv håber jeg, at jeg giver andre personer, som går med hjertesygdom/lidelse, og har det træls, mod og lyst til komme ud mellem andre personer, som har samme lidelser som man selv har.
FOR DET KAN VIRKELIG NOGET.